Instruktøren

Posted by on jul 3, 2013 in Instruktøren | 0 comments

Instruktøren

Lise Carøe Ludvig, Exam. Canis klikkerinstruktør, Indehaver af Herregårdens Hundetræning

Mit navn er Lise Erbs Ludvig. Jeg er autoriseret veterinærsygeplejerske med speciale i hundeadfærd og træning. Jeg har studeret adfærd og træning i tre år på Etologisk Institut og taget en efteruddannelse for veterinærsygeplejersker i Klinisk Etologi på Hansenberg. Desuden deltager jeg løbende i relevante seminarer og kurser for at holde mig opdateret og følge udviklingen inden for hundetræning og veterinærsygeplejerskerelaterede emner.

Til daglig er jeg veterinærsygeplejerske på Haderslev Dyrehospital, som udelukkende er en smådyrsklinik. Her har jeg med dyr og deres ejere at gøre hele dagen. Det betyder at jeg ser mange hunde med mange forskellige baggrunde og adfærdsudfordringer.

På klinikken afholder jeg hvalpeaftner og har adfærdskonsultationer. Siden 2010 har jeg selv stået for hundetræning på Haderslev Dyrehospital.

Min uddannelse som veterinærsygeplejerske giver mig mulighed for at rådgive om hundes sundhed, ernæring osv.

Privat bor jeg sammen med min mand Rasmus og vores 2 sønner. Vi har en toller, Azi, som trænes i jagt og lydighed og  en Dansk/Svensk gårdhund, Arnoldine, som trænes i lydighed og tricks. Vi har også en kat, Nanoq, som elsker at “forstyrre” os i træningen, samt 2 kaniner.

CV:

November 2017 Jagttræning af stående hunde og spaniels v. Thomas Stokke

November 2017 ClickerExpo, Billund

September 2017 Alene hjemmekursus, Karen Frost, Hund&Træning

2016-2017 Canis KlikkerInstruktørUddannelse. Eksam klikkerinstruktør.

2016 28.-30/10. Clicker Expo, 3 dags kursus

2016 Jagthundens Grundfærdigheder v. Thomas Stokke, 2 dags kursus

2015 Power og Systematik, praktisk/teoretisk, 3 x 2 dage Hund&Træning

2015 Dog Parkour kursus, praktisk/teoretisk 2 dage. Hundeadfærdsskolen Fyn

2014 Seminar med Ken Remirez

2014-2015 Klinisk Etologi del 1, Hansenberg, 1 x 3 uger.

2014 Ken Remirez Seminar, Hundeadfærdsskolen Fyn 2 dags kursus

2006-2009 Etoligist Institut, dyreadfærdsterapeut/hundetræner

Anna-Mette Farcinsen, exam. Canis klikkerinstruktør

Mit navn er Anna-Mette Farcinsen. Jeg fik min første hund i 1997, og dermed startede min store interesse for hunde, hundeadfærd og hundetræning.

Privat bor jeg sammen med min mand Hans og vores hund, Rossi. Sammen med Rossi træner jeg lydighed og jagttræning ”for sjov”, og vi stiller ind i mellem op til en rallylydighedsprøve. Men den store interesse har været vildtspor (blod), hvor Rossi og jeg har gået mange sporprøver sammen – både i Danmark, Norge og Sverige.

Rossi er min tredje hund, og gennem de tyve år, jeg har haft hund, har jeg trænet i Danmarks civile Hundeførerforening (lydighed, agility og rallylydighed), Dansk Kennel Klub (lydighed og rallylydighed), Dansk Retriever Klub (brugsprøvetræning) og forskellige private hundeskoler (lydighed, rallylydighed, Nose Work og spor).

Derudover har jeg også tidligere været agilitytræner i Danmarks civile Hundeførerforening.

Uddannelse og kurser

November 2017 ClickerExpo, Billund (tre dage)

August 2016 – Juli 2017 Canis’ KlikkerINSTRUKTØRuddannelse – afsluttet med bestået skriftlig og praktisk eksamen

August 2015 – Marts 2016 Canis’ KlikkerTRÆNERuddannelse – afsluttet med bestået skriftlig og praktisk eksamen

Februar 2013 Stifinderkursus, Dansk Retriever Klub

Februar 2013 Prøvelederkursus, Dansk Retriever Klub

2006 Trænergrunduddannelse i Danmarks civile Hundeførerforening (agility) – seks weekendmoduler

2000 Grunduddannelsen til instruktør og træner i DGI-agility bestående af tre moduler på hver 16 kursustimer

Leave a Reply

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *